Der fløj en Fugl over Sti, stile jeg bad i den dæmrende Lund: Flyv i min Favn og læg paa min Mund din smæltende Røst! Den kvad: min Sjæl blev Sang i dit Bryst, mig selv fanger Du ej!

Der sprang en Hind over Sti, stille jeg bad i den dæmrende Lund: Snehvide Syn i Længslernes Stund, o dvæl hos mig, dvæl! Jeg saa´ dens Blik, jeh saa i dens Sjæl, den sky, flygtende Hind.

Saa vide færdes min Fod, flyttes hvor Mennesker græder og ler; Fuglen jeg hører, Hinden jeg ser, saa vide jeg gaar. Til Lægeurter kender mit Saar kun Sang, sød som mit Savn.