1. Til Majdag förer jeg hjem min brud, En Rosensblomme i liljeskrud, Spil Spillemænd, spil! Den dag skal skoven ha grönt i sin hat Og engen ha blomster i barm, og fuld så månen skal være den nat og solen skal danse sig varm, og gögen skal kukke og lykken os spå og finker skal flöjte og drosler skal slå men sorgen skal holde sig hjemme; Til Majdag förer jeg hjem min brud, en rosensblomme i liljeskrud, Spil Spillemænd, spil!

2. Jeg sadled min Hest en morgenstund med sommersolen den klare, så red jeg hen til den gröne lund at bede den vildene hare. Den vilde hare med hjort og rå jeg vilde i lunden jage, og glemme det mig på sindet lå, alt siden ugen og dage. Men hjort og rå havde hendes gang og hinden hendes öje og den liden fugl havde hendes sang som kunde mit hjerte höje, og rosens kind havde hendes löd og bækken hendes sagte tale og skovens vind hendes hvisken blöd som mit hjerte har lagt udi dvale. Jeg red mig fra skoven alt som jeg kom små fuglene sunge på grene. Det var som spurte de alle om, hvi monne jag ride så ene.

3. Se, der var en gang en konge, mangen skat han kaldte sin, men den bedste af dem alle vidste hver var Irmelin, Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt, hvad der var dejligt.

Alle ridderhjelme spejled hendes farvers muntre pragt, Og med alle rim og rythmer havde navnet sluttet pagt: Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin Alt, hvad der var dejligt.

Hele store bejlerflokke der til kongens gårde for, bejlede med ömme lader og med blomsterfagre ord: Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin Alt, hvad der er dejligt!