Wilhelm Stenhammar (1871−1927)

Gildet på Solhaug [Gillet på Solhaug]

opus 6

  • Tillkomstår: Verket fullbordades sommaren 1893, medan instrumenteringen avslutades först i oktober 1896
  • Verktyp: Opera, helafton
  • Textförfattare: Henrik Ibsen (1828-1906). Libretten utgörs av Ibsens version av det ursprungliga dramat från 1856, iordningstället för premiären i Köpenhamn 1883
  • Uruppförande: 1899 i Stuttgart (premiären på Kungliga Operan ägde rum 1902-10-31)
  • Speltid: 130 min

Instrumentering (besättning)

3*.3*.3*.3* / 4.2.3.1 / timp, perc, hp / str
(picc, cor angl, bass clar, dbn)
perc: trgl, piatti

Soloröster/kör

Soloröster:
Bengt Gauteson, herre till Solhaug (bas)
Margit, hans hustru (mezzosopran)
Signe, hennes syster (sopran)
Gudmund Alfson, deras vän (tenor)
Knut Gæsling, kungens fogde (tenor)
Erik från Hægge, hans vän (bas)
Förste huskarl (bas)
Andre huskarl (bas)
Tredje huskarl (bas)
Kungens sändebud (bas)

Kör:
Gäster, kvinnor och män, svenner och pigor
Gudmund Alfsons män
Knut Gæslings män
Karlar och pigor på Solhaug

1 sopran (Signe), 1 mezzosopran (Margit), 2 tenorer (Gudmund, Knut), 6 basar (Bengt, Erik, Förste huskarl, Andre huskarl, Tredje huskarl, Kungens sändebud)

S.A.T.B.

Exempel på tryckta utgåvor

Klaverutdrag publicerat av Det Nordiske Forlag Musikforlaget Henning Hennings och Julius Hanauer, Breslau, 1896.

  • Autografen återfinns: Musik- och teaterbiblioteket
  • Katalogsignum/kommentar till autografen: Musik- och Teaterbiblioteket, Stockholm, Kungliga Teaterns arkiv, Operor G6. Komplett autograf (orkesterpartitur).

Beskrivning av verket

Handlingen försiggår på Solhaug i den fjortonde århundradet

Akt I
En stadsenlig stue med dør i baggrunden og på begge sidevæggene. Foran tillhøjre et karanap-vindu med små, runde blyindfattede ruder, og ved vinduet et bord med en mænge kvindesmykker. Langs væggen tillvenstre et større bord med sølvkruse, bægre og drikkehorn. Døren i baggrunden fører ud till en åben svalegang, hvorigennem ses et vidt fjordlandskab.
[Förspel]: Molto moderato - Moderato E-dur 4/4 (C) - 3/4
Scen 1: Bengt Gautesøn, fru Margit, Knut Gæsling og Erik fra Hægge sidder om drikkebordet tilvenstre. I baggrunden dels sidder dels står Knuts mænd; et par ølboller gar rundt mellem dem.
Ridån går upp.
Erik rejser sig op ved bordet. Bengt skotter urolig til sin hustru. Margit står op. Knut springer op. Knut og Erik går med mændene ud i baggrunden. Bengt følger dem til døren. Bengt kommer tilbage, han går ud til venstre. Margit segner ned i en stol ved bordet til højre. Hun famler tankespridt mellem smykkerne och begynder at pynte sig.
Bengt Gautesøn, Fru Margit, Knut Gæsling, Erik från Hægge
Scen 2: Signe, glædestrålende, kommer løbende ind fra baggrunden. Margit springer up. Signe [pressar] handerne mod brystet. Signe, andsfraværende, bebrejdende, omfavner hende. Margit ser mod karnappet, vender sig, stryger hendes hår. Signe iler ud till [sic] venstre. Bengt i hastværk, fra baggrunden. [Bengt] ser ud i beggrunden [sic]. Han går skyndsamt ud i baggrunden. Margit [är] grublende.
Signe, Margit, Bengt
Scen 3: Bengt fører Gudmund Alfsøn ind gennem svalegagnen i baggrunden. Margit ser fremmed på ham som om hun først nu som om hun først nu genkendte ham [Gudmund], rækker handen frem uden at han tager den. Bengt, [är] leende. Margit gar [sic] over mod bordet til højre. Gudmund ser pa [sic] hende. Margit kaster sig i en stol, med et tvunget smil. Bengt vil gå, leende idet han kommer tillbage [sic] og tager hende under hagen. Han går ud i baggrunden. Margit, tvungent spogende, næsten tårekvaödt [sic]. Gudmund ser deltagende på hende, med dæmpet stemme. Margit [svarar] heftigt, uden at se på ham. [Hon] rejser sig. Gudmund hilser og vil gå, standser vid [sic] døren. Margit, skræckslagen [sic]. [Hon] rækker ham handen. Margit slår hændene sammen. [Hon] farer sammen i skræk. Gudmund smiler. Han tager liden flase [sic] frem, [stämman] dæmpet, hviskende, idet han atter forvarer flasken. Han gar ud till [sic] venstre. Margit ser efter ham, med et suck, rydder lidt op ved dirkkebordet [sic], men standser igen dermed, tager et bæger, som star på bordet, sætter bægeret ind i et vægskab. Signe og efter hende Gudmund kommer ind fra venstre. Signe løber leende hen til Margit. Margit [är] smilende til Gudmund. Gudmund griber Signes hænder og ser på hende. Idet hun [Signe] går ud til venstre Gudmund ser efter hende, sagte. Signe bringer harpen. Gudmund griber den, slår nogle toner. Signe ser ud i baggrunden. Gudmund går op mod baggrunden, hvor han sætter harpan fra sig. Signe, tankfuld for sig selv.
Bengt, Gudmund, Margit, Signe

Akt II
[Förspel:] Allegro G-dur 2/4

Scen 1: En birkelund, der støder op til huset, hvoraf et hjørne ses til venstre. En fodsti fører op i lien i baggrunden. Til højre for stien fosser en elv nedover og taber sig mellem fjeldstykker og stene. Det er lys sommernat. Dørren [sic] til huset står åben; vinduerne er oplyste.
Tæppet går op
Violini på scenen. Musik fra gildestuen. Erik och Knut går ud til højre.
Erik, Knut. Coro
Scen 2: Gudmund og Signe kommer nedover fodstien i baggrunden. Hun har kun halvt lytte til hans ord. Signe, undselig. Gudmund gar mod huset. Signe lytter mod højre, går ud til højre. Gudmund går ind i huset.
Gudmund, Signe. Coro
Scen 3: Margit kommer fra venstre bag ved huset, grublende, hviskende. Gudmund kommer ud gennem døren [sic]. Margit ser på ham, [fortsätter] med pluselig overgang, uden at høre på ham, med stigende heftighet, brister ud i latter, [blir] pludselig alvorlig. Gudmund tager flasken frem og vil kaste den imod et fjeldstykke. Margit griber hans arm, tager flasken ud af hans hånd. [Det] lader som om hun kaster den i elven. Gudmund går mod højre og ser ned i dybet. Margit skjuler flasken [sic]. Hon går hen mod huset. Gudmund nærmer sig, noget usikkert. Han rykker til; ser forskende på hende, fast og bestemt. Margit, glad, bevæget, frembrydende. Stemmer og latter høres henne vid elvebredden. Gudmund standser pludselig.
Margit, Gudmund
Scen 4: Signe og nogle unge piger kommer fra højre. Knut, Erik og flere yngre mænd er i folge med dem. Knut, endnu i frastand. Margit, for sig selv. Knut bliver stående i samtale med Erik. De øvrige fremmende går imeldertid ind i huset. Margit, halvhøjt, griber Signe om livet og går samtalende med hende op mot baggrunden. Gudmund følger dem med øjnenel, smilende. Knut kommer nærmere. [Knut og Gudmund] går i samtale opover mod baggrunden. Margit og Signe kommer nedover ved huset. Signe ser forundret og hovedrystende på Margit. De går samtalende opover igen. Gudmund og Knut kommer nedover på den andre side. Margit og Signe kommer atter tillbage [sic]. Knut fortsætter hviskende, idet de igen ga opover. Margit, spændt. Signe sagte, jublende, slår armene om Margits hals. Knut og Gudmund kommer nærmere. De ryster hinandes hænder. Margit, der ubemerkt har nærmet sig. Signe, der ligaledes har lyttet. Gudmund, hviskende, peger på Signe. Knut ligeso, peger også på Signe. Margit, sagte, halvt forvildet. Hun skriger. Gudmund [idet han] ser hende. Margit, til Signe, fatter pludselig sammenhangen. Knut, hårt og bestemt. Margit, kæmpende med sig sjelv. Knut går hen til døren, vinker og råber. Erik viser sig i døren, truende. Knut og Erik går ud til venstre i baggrunden. Signe til venstre nær ved huset. Margit till [sic] højre. Gudmund midt på scenen.
Signe, Margit, Knut, Erik. Gudmund. Piger, yngre mænd
Scen 5: Unge piger og svende kommer løbende ud fra huset. Efter dem Bengt og gæster, mænd og kvinder. De [unge piger og svende] danse. Jubel och latter.
[Dans, instrumental]: Allegro moderato A-dur 3/4
Margit, leende, til gæsterne, vender sig atter til Gudmund. Hon træder tæt til ham, hviskende. Bengt går fornøjt om mellem gæsterne. Hun går over mod højre. Man slutter sig om ham [Gudmund], nogle siddende, andre stående. Margit læner sig til et træ foran til højre. Signe står til venstre nær ved huset. Margit, til gæsterne, i stiegende lidenskap. Signe, grædende, er ilet til og opfagner hende i sine armer. Margit vakler og segner afmæktig over mod en træstamme. Gudmund iler till [sic] og støtter Margit. Gæstene stimler ammen om dem.
Tæppet falder meget hurtigt.
Bengt, Margit, Gudmund. Kor af piger og svende. Mænd og kvinder

Akt III
Forspil: Lento sostenuto e-moll 4/4 (C)

Scen 1: Stuen på Solhaug ligesom før, men nu i uorden efter gildet. Det er fremdeles nat; en mild dæmring er udbredt over værelset og over landsakbet [sic]. Bengt star [sic] i den abne [sic] svalegang med en ølbolle i hånden. En flok gæster er i færd med at forlade garen.
Tæppet går op.
Bengt råber till [sic] de bortdragende. Han går ud. Margit kommer ind gennem døren til venstre; standser og lyttende til sangen. Sangen taber sig mere og mere i det fjerne. Hon går langsom hen over gulvet; standser ved bordet til højre og ser ud mod det åpne vindu. Hon sætter sig. Hon springer op. Hun tager den lille flaske frem, holder den foran sig og betragter den med et blandet udtryck [sic] af gysen og henrykkelse, sagte. I skræk, vil kaste den ud af vinduet, men standser. Bengt, med den tomme ølbolle i hånden, kommer ind fra svalegangen; hans ansigt blusser, han gar [sic] med usikkre skridt, slænger bollen på bordet til venstre, får øje på Margit. Hun har i midlertid gemt flasken. Bengt sætter sig ved bordet til venstre. Margit henter en mjødkande fra et skab og skænker i bægeret, der står foram ham på bordet, går ud med kanden over til højre, smiler foragteligt. Han drikker, slår i bordet. Han drikker tilbuds. Margit vil gå. Margit nærmer sig [Bengt]. Han vil drage hende på sit knæ. Hun river sig løs og går med bægeret over til højre. Sagte, idet hun skænker i bægeret. Hun lader bægeret blivende stående og vil gå ud til venstre, standser ved døren, kommer nærmere, skotter till [sic] bægeret. Margit går modstræbende over til højre, røber en stedse stigende sjælekamp; uvilkårligt har hun taget flasken frem. Margit hælder indholdet ad flasken i bægeret, går hen til vinduet og kaster flasken ud, uden at se på ham. Margit kæmper i angst og tvil. Bengt, leende, idet han læner sig bagover i stolen, blinker til hende. Margit, pludselig bestemt, peger, går hurtigt ud til venstre. Bengt rejser sig. Han går til bordet ved vinduet og tager bægeret. Første huskarl kommer ilsomt og forskrækket ind fra baggrunden, Bengt sætter bægeret ned. Han og huskarlen går ud i baggrunden.
Bengt, Margit, Förste huskarl
Scen 2: Gudmund og Signe kommer sagte og varsomt ind gennem døren til højre, dæmpet. Signe, i gråd. Hun tager bægeret. Gudmund, studsende, tager bægeret fra hende. Han ser nøje på det. Han slår ud indholdet ud af vinduet. Larm och råb udenfor i baggrunden. Gudmund, lyttende, stiller sig foran hende. Margit kommer ilsomt fra venstre, lyttende til larmen, får øje på de. Signe imod hende. Hun bemærker bægeret, som Gudmund har beholdt i handen. Gudmund, forvirret. Margit skriger. Anden huskarl kommer skyndsamt fra svalegangen, råber forskrækket. Gudmund drager sværdet. Margit synker ned i en stol til venstre. Gudmund vil ile ud i baggrunden. Første Huskarl [sic] i døren, standser Gudmund.
Gudmund, Signe, Margit, Første huskarl, Anden huskarl
Scen 3: Gudmunds svænde, præster og huskarle førere Knut Gæsling, Erik fra Hægge og flere af Knuts mænd budne mellem sig. Pa [sic] et vink af Margit blir Knut, Erik och Knuts mænd løste. Studsen blandt gæsterne, Erik forklarer dem hviskende sammanhængen. Signe, bedende, om hennes [Margit] hals. Gudmund, lyttende. Signe, [med] angst. Tredje huskarl i døren i baggrunden. Margit farer op i skræk. Erik ser ud.
Knut, Erik, Margit, Erik, Signe, Gudmund, Tredje huskarl. Knuts mænd, Gudmunds svænde, præster, huskarle
Scen 4: Kongens sendebud med følge kommer ind fra baggrunden. Bevægelse blandt de forsamlede. Sendebudet, med dæmpet stemme. Margit gar [sic] hen mellem Gudmund og Signe. Margit lægger deres hænder sammen. I dette øjeblik star [sic] solen op og kaster sig skær ind i stuen. Alle synger, undantagen Signe, Margit og Gudmund.
Sendebudet, Gudmund, Margit, Signe. Sendebudets følge m fl
Tæppet falder


Verkkommentar

 

 


Libretto/text

Akt I

Scen 1
Og nu, kort og godt, hvad svar har I at give på mit ærend som Knut Gæslings bejlermand? (Erik)

Ja, jeg... jeg tænker nu... hm, Margit lad os først høre, hvad du mener (Bengt)
Herr Knut Gæsling, det var mig længe vitterligt hvad Erik fra Hægge ny har fremsat som eder /.../ "Eders fæders gård er et utrygt hjem mellem alle de vilde gæster" (Margit)
vel [sic] skal I mærke jer dette, fru Margit. Det kan vel være en uge siden (Knut)
Vel var det, han gik. Når jeg ser ham herinde, det er mig som blodet holdt op at rinde /.../ Med perler og ringe alt som bedst han bad /.../ "Bergkongen red sig under ø" (Margit)

Scen 2
Margit, Margit, han kommer! Gudmund, vor frænde! (Signe)

Kommer? Hvem kommer? Gudmund Alfsøn! (Margit)

Det var sig årle, da klokkerneklang, mig lysted at ride til kirke;
de vildene fugle kvidred og sang alt mellem siljer og birke (Signe)

Margit, du skal være fro og glad! Har du ikke tærner og svende? (Margit)
Jeg vilde svare, jeg er for glad til at tænke på bejlere eller på sligt (Signe) 

Gudmund Alfsøn skulde komme hid? Hid, til Solhaug? Nej, nej, det kan ikke være. /.../
Når jeg hørte granerne suse dybt derinde i skoven (Margit) 

En uventet gæst, min hustru! Gudmund Alfsøn, min frænde! /.../
Ikke så ligge endnu. Hans våbendrager bragte bud och hilsen fra ham (Bengt) 

Han vandred fra bygden som den fattigeste svend. Nu kommer han med væbner og med rustede mend. (Margit)

Scen 3
Margit, kære Margit! (Gudmund)

Forlad mig herr ridder; men?.. (Margit)
Nej, men Margit hvad tænker du dog på? (Bengt)
Tolv år en lang tid, Gumund (Margit)
Det er syv år siden vi sidst sås [sic] (Gudmund)

Jeg kunde ikke fristes til at tro det; men det er dog som jeg siger (Gudmund)
Hel sælsomt! Jeg var dog visst et barn den gang /.../
Ja, I ved vel, vi ere glade her på gården i dag, vi holder gilde (Margit)

Jeg takker eder, fru Margit; men det bæres mig for, som her er koldt (Gudmund)
Da er jeg både sved og varm; men jeg har også fuldt op at tage vare på (Bengt)

Hvorlunde lever eders søster kære? (Gudmund)
Jeg takker, hel vel. (Margit)
Signe havde fordum så vennesælt sind, hun kendte ej list eller rænke (Gudmund)

Også hun? Er det i kongens gård slig høvisk tale man lærer? (Margit)
Margit, hel vel mine ord, I forstår.
Engang var I mig begge så blide; da jeg skulde fra bygden ride (Gudmund)

Nej, nej, ikke derom. Det falder mig så svært at mindes (Margit)
I kongens hal var jeg aldrig sp [sic] fro, som dengang jeg var smådreng i den fattige bo (Gudmund)
Og er jeg da ikke hædret og fri? (Margit)

Guds fred og farvel da, min ædle frue! (Gudmund)

I kan eder klæde i fløjel rød, er kongens mand (Margit)
Bedst må I vide, om lykken er mig huld (Gudmund)
Fredlös! Du Gudmund! (Margit)
Det er jeg forvisst /.../
Nu tykkes mig livet en usselig grave /.../ Forlyst dig som før; lev du i gammen og ære (Gudmund)
Havde jeg vidst, at du fredløs for alt over strande så vide /.../
Min husbond, han var mig aldrig kær; hans guld var alt, hvad mig hilded /.../
Ah, hvad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme!.. (Margit)

Nu er jeg hjemme; her lader mig kongens mænd med fred (Gudmund)
Men du, som nylig stod højt i agt, sig mig, hvorlunde? (Margit)
Du ved, jeg var i de franske riger (Gudmund)

Tre dage der efter var farten til ende (Gudmund)
Nu er forbi din værste nød, snart er alt ved det gamle (Margit)
Alt? Nej, Margit, dengang du var fri /.../ Men sig mig, Signe? (Gudmund)
Hun kommer snart. Hun må ju pynte sig lidt for sin frænde (Margit)

Hvor han er fager og mandig. Der er ikke megen lighed mellem ham og...
Den gang var du fri, sagde han. Ja, den gang!
Af dette bæger drak Gudmund og jeg på et frydeligt gensyn, da han rejste.
Det er fast det eneste arvestykke, jeg bragte med til Solhaug (Margit)

Han vil ej tro, det er mig! (Signe)
Ser du; mens fjernt fra bygden du vandred (Margit)
Tilvisse! Men at hon skulde! /.../
Og dog, dit uskyldige barnesind læser jeg endnu i øjene blå (Gudmund)
Men vent; du har jo ej set, hvorlunde jeg har holdt din harpe i ære (Signe)

Jeg vandred i lien så tung og så ene (Gudmund)

 

Akt II

Scen 1
Lad fedlen klinge; ved strengeklang træder vi dansen en nat så lang (Coro)

Bare det ikke kommer til at angre dig Knut (Erik)
Lad du mig om det (Knut)
Ja, ja, voveligt er det dog. Der udgår herrebud til dig (Erik)
I kveld skal ingen her på gården vide, at Gudmund er fredløs (Knut)

Lad fedlen klinge; ved strengeklang træder vi dansen en nat så lang (Coro)

Scen 2
Å tal! Bliv ved! Lad mig lytte dertil; det høres som det væneste strengespil (Signe)
Signe, min fagre, min yndelige lilje! /.../
Hör mig, Signe. Medens årene randt tænkte jeg trofast både vinter og sommer på eder to, mine fagreste blommer (Gudmund)
Jeg mindes, vi sad ved arnens glød en vinterkveld (Signe)
Signe, min dejligste blomme! (Gudmund)
Som hun gik også jeg i en drømmende blund (Signe)

Hvor lystigt at trine på tilje! (Coro)

Scen 3
I stuen er både gammen og glæde /.../ Det blev mig så lummert om pande (Margit)
Margit, er du der? Hvi går du så allene? (Gudmund)
Der inde er lummert, her ude så svalt (Margit)

Ved du, hvad jeg önsker? At jeg var huldren, som sidder i lien (Margit)
Jeg ser, du har det samme utstrylige sind, som fordum (Gudmund)
Du må ikke undres derover; det er kun ved midnat, når menneskene sover (Margit)
Det er godt, du minder mig derom (Gudmund)
Et må du mig lære; du må tyde mig grant det gamle kvæde; som er gjort om kirken dernede.  Det var sig en frue og dertil en svend (Margit)

Scen 4
Gudmund Alfsøn! Vent; jeg må tale et ord med dig (Knut)
Kommer du for at sige mig, at du ikke længer tør lade mig gå fri? (Gudmund)
Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil (Knut)

Jeg forstår dig ikke; du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del (Signe)
Tænk dig Signe, at måtte visne og dø uden at have levet! (Margit)

Nu, hvis det sådan er fat, så vil jeg skænke dig det bedste råd (Gudmund)
Og hvis jeg nu sagde dig, at det er lige det samme jeg har tænkt på? (Knut)

Da vil jeg være ærligere mod dig. Du spurgte mig imorges /.../
Bejleren er kommen! Han er kommen, Margit! (Signe)
Se, det må jeg vel lide. Her er min hånd. (Knut)

Der er hun. Ja min. (Gudmund)
Der er hun. Nej, min! (Knut)

Ej, ej; er det sådan fat? Jet skønner nu det hele. /.../
Ha, ha, bild jer aldrig ind, at I kan drive gæk med Knut Gæsling! Signe er bleven mig kær (Knut)
Signe har alt kåret sig sin brudgom (Margit)
Godt; så har jeg ikke mere at gøre på Solhaug. Men efter midnat... (Knut)
Ja, prøv du kun; det skal koste dig så blodig en pande (Gudmund)
Ja, ve - jer alle når jeg kommer igen! (Knut)

Scen 5
Herude, herude skal gildet stå (Coro)
[Danse; instrumental]
Herude, herude skal lyst og skemt (Coro)
Se, sådan skal det være! Jeg er lystig, og min hustru ligervis (Bengt)
Ja, lad os nu få en stevkamp! (En [i kören]) Ja, en stevkamp (Nogle [i kören]) Ja, en stevkamp (Alle)
I drages vel til  minde, at Knut Gæsling er på gården i kveld (Coro; med dæmpet stemme)
Men I, Fru Margit; jeg ved eders slægt var altid sagnkyndig (En gammel man)
Ak! jeg har glemt dem alla tilhobe /.../ Ej hvilket klageligtansigt du sætter op! Vær lystig, Gudmund! /.../ Når du fører din hjertenskær over hej og gennem skove (Margit)
Ha, ha, ha, ha! Fru Margit ved at sætte det sammen! (Bengt)

Jeg kender et lidet kvæde (Gudmund)
Tak, Gudmund Alfsøn (Coro)
Jeg red mig udi lunde, jeg sejled over sø (Gudmund)
Hør mig, du alfekvinde, lad fare den besvær (Coro)

Det bæres mig før, som jeg nyss sagde /.../
Og dog, et tro jeg, jeg mindes (Margit)
Ret så, min hustru! Kom med det (Bengt)
Ja, fortæl, fortæl, Fru Margit (Unge piger)


Næsten er jeg bange for, det vil lidet hue jer /.../
Det var sig en ungmø fager og fin, hun sad i sin faders gård (Margit)
Hvad er det? Hon dør! Hjelp! (Coro) 

Akt III

Scen 1
Gudsfred da, og vel mødt igen på Solhaug (Bengt)
Guds fred og farvel till [sic] hver og en (Coro)
I morgen så drager vel Gudmund herfra /.../ Jeg hørte en gang om et blindfødt barn /.../ I denne flaske; med den jeg kunde; så måtte min husbond for evig blunde (Margit)
Se så; det var et gilde, som vil spørges ud over alle bygder. Nå, er du her? Du er kommen igen. Det må jeg lide /.../ Jeg har sørget for alting. Jeg fulgte de sidste gæster til ledet (Bengt)
Du spurgte om Knut Gæsling (Margit)
Ja visst gjorde jeg. Den praler, den stroskryder! /.../ Jeg vil slå ham ihjæl, siger jeg! /.../ I morgen ruster jeg mig; jeg drager ud med alle mine mænd og slår Knut Gæsling ihjæl /.../ Gudmund er lige som de andre; han misunder mig, at jeg er din husbond /.../ Knut Gæsling bejlede jo også efter Signe; men ham vil jeg slå ihjæl. Gudmund er en hæderlig karl; Han skal få hende /.../ Så drager vi på gæsteri il [sic] hinanden, og så sidder vi, så lang dagen er, hver med sin hustru på sit skød (Bengt)
Dit bæger er fuldt (Margit)
Jeg kan godt lide hende. Det angrer mig ikke, at jeg tog hende til ægte (Bengt)

Herr Bengt, Herr Bengt, I skynde jer ud det rappeste I kan! (Förste huskarl)
Knut Gæsling? Så skal jeg dag også!.. Hent mig in [sic] farfaders økse(Bengt)

Scen 2
Det må da så være! (Signe)
Den yderste nød os tvinger (Gudmund)
Min arme søster, farvel, farvel! /.../ lad oss i det te [sic] bæger drikke hende til (Signe)
Det vil vi; lad os ønske at snart hendes sind må igen vorde freidigt og klart /.../ Nej stands! Dette bæger skulde jeg kende (Gudmund)
Det er Margits bæger (Sigrid)
Ved himlen, ja, nu mindes jeg... Den gang jeg drog herfra monne mosten i bægeret gløde /.../ Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød af dette bæger (Gudmund)
Hys! Gudmund, jeg hører stemmer og fjed (Sigrid)
Knut Gæslings røst! (Gudmund)
Å, frels os, Gud! (Sigrid)

Gudmund! Og Signe! Er I her? (Margit)
Margit, kære søster! (Signe)
Bægeret! Hvem har tømt det? (Margit)
Fru Margit! Eders husbond!... Knut Gæsling har fældet ham! (Anden huskarl)
Vær reolig; ingen har drukket af bægeret der (Gudmund)
Da priset være Gud, som frelste os alle! (Margit)
Knut Gæsling og hans mænd er bundne (Første huskarl)

Scen 3
Der kommer de (Første huskarl)
Fru Margit! Kræv hvad bod I vil; jeg er rede til at betalae den (Knut)
Jeg kræver intet. Gud må dømme os alle. Dog jo, et kræver jeg: lad fare eders onde anslag imod min søster (Margit)
Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig (Knut)
Endnu før dagen er omme må jeg ud af landet (Gudmund)
Du rejser? Og Signe vil følge dig? Lykke være ned [sic] jer begge! (Margit)
Tak, Margit! Og nu farvel (Gudmund)

Der kommer fremmede folk! (Signe)
Kongens mænd står udenfor. De søger Gudmund (Tredje huskarl)
Kongens mænd! (Kor af kvinder og mænd)
Så er alt forbi! (Gudmund)
Nej, Gudmund, dyrt skal du sælge livet; vi er alle rede til at slå for dig (Knut)
Det nytter ikke; de er os for mandstærke (Erik)
De kommer herind! Å, Gudmund, Gudmund! (Signe)

Scen 4
I kongens navn og ærend søger jeg eder, Gudmund Alfsøn (Sendebudet)
Her står jeg. Men jeg er skyldfri, det sværger jeg højt og dyrt (Gudmund)
Det ved vi alle. Jeg har befaling at byde eder til gæst i kongens gård /.../ Eders avindsman, kansleren Audun Hugleiksøn er falden (Sendebudet)
Kansleren! Falden! (Coro)
Han havde krænket Norges dronning (Sendebudet)

Skærmende engle, fromme og milde, har nådigt skuet inat til mig ned /.../ Gudmund, før hende hjem som brud. Eders pagt er from; den skærmes af Gud! (Margit)
Signe, min viv! Se dagen rinder; det er vor unge kærlighets dag! (Gudmund)
Mine beste [sic] drømme, mine fagreste minder skylder jeg dig og din harpes slag. Min ædle sanger (Signe)

Over jorden vogter lysets øje, værner kærligt om den frommes fjed, sender trøstens milde stråler ned /.../ lovet være herren i det høje! (Coro) 


Mediafiler

Edition Levande Musikarv